Jubii!!! Julen er her! :D

YES! Så er 1. december her! Jeg elsker simpelthen julen, og glæder mig hvert år! I år må jeg dog indrømme, at den er kommet noget bag på mig. Siden oktober har vi jo haft travlt med huskøb og flytning! Så jeg har slet ikke haft tid til at glæde mig til jul.

Jeg har dog for en uges tid siden pyntet op til jul, da jeg havde en fridag med børnene. Og i går hyggede vi med at lave juledekorationer! 🙂 Så vi spiste også risengrød og æbleskiver. Det fede var, at vi i år, i stedet for at købe gran, kunne hente det ude i haven! Sikke mange penge vi sparede! Ved godt gran ikke er det dyreste, men det koster altså virkelig en del at købe hus. 😀 Og lad mig bare afsløre, at vi har siddet pænt stramt i det, siden vi besluttede at købe huset. Ikke fordi huset vi har købt er for dyrt, men der er jo kommet så mange ekstra regninger, dobbelt institution, køb af træpiller til at varme huset op osv. Pyha! Måske har jeg været naiv, men vidste altså ikke at der var så mange ekstra ting at betale. Så hvis jeg kan spare på gran, så er jeg glad! 😀 haha.

Men et godt råd er, aldrig køb et hus op til jul… Jeg synes det er lidt hårdt at skulle spare på julegaver og sådan. Jeg er normalt virkelig gavmild i julen, og især børnene bliver forkælede.. Det er ikke med vilje. Elsker bare at se Moniques glade ansigt, når hun pakker sine advents-, kalender- eller julegaver op 🙂 Og jeg har som regel virkelig svært ved at begrænse mig. Men i år har jeg virkelig måtte begrænse mig. Og vi var faktisk super heldige! Vi var en tur i mødrehjælpens butik i Køge, og fandt en hel pakkekalender til den nette sum af 70 kr! Hvor fantastisk er det lige! Det er brugte ting, men det betyder jo ikke noget. Monique bliver lykkelig og det er jo så også spændende for os, fordi vi heller ikke ved hvad der er i! 😀 win-win. I morges var der tre schleich dyr i; to isbjørne og en panda, virkelig god gave 🙂

Jeg er forresten fuldstændig vild med at købe brugt! Og synes flere burde gøre det. Det er så meget bedre både for planeten og pengepungen 🙂 Børneloppen (en butik i Valby, der fungere som et loppemarked med børneting) lagde en norsk video på facebook, der viste hvordan børn reagerede på nye ting vs brugte ting i gaver. Det var samme beløb der var blevet købt gaver for, men de “brugte” gaver var jo meget større. Det viste sig faktisk, at børnene blev gladere for de brugte ting! Sidste år købte jeg også en kasse med brugt playmobil til Monique, et kæmpe slot med møbler og figurer plus en hestestald også med figurer. Hun blev SÅ glad 🙂 Så det kan altså godt betale sig.

Tror også at vi, især jeg måske, har godt af at prøve at spare lidt i julen. Det er jo en forbrugsfest uden lige. Det er måske ikke helt dårligt, at der bliver sat en stopper for det. Uanset hvad så er julen jo magisk, uanset hvad den koster. Så længe man er nærværende overfor børnene, så er de jo ligeglade med hvad tingene koster 🙂

I morgen skal vi ud og fælde juletræ. En tradition jeg virkelig elsker. Hvert år tager vi op til Caspers faster og onkel den første weekend i december, dels for at fejre onklens fødselsdag og hygge med gløgg og æbleskiver, og dels for at fælde juletræ. Det er SÅ hyggeligt. Her ser vi også noget af Caspers familie, som vi ellers ikke ser så tit. I år skal vi holde jul med min familie (vi skifter hvert år mellem min og Caspers) herhjemme i det nye hus. Så vi har plads til et kæmpe juletræ 😛 det bliver godt! Så skal der bare komme en masse sne, så er det bare ren Morten Korch julehygge på landet! haha! Yes… Juletossen, det er mig!

Skriv et svar