Et kapitel der nok er slut nu…

Marley er de sidste par dage blevet super utilfreds, når jeg har lagt ham til brystet. Han gider simpelthen ikke ammes mere.. 😳 I starten var det om dagen, så ved putning og nu nægter han også om natten 🤤

Jeg ved ikke helt, hvad jeg synes om det, må jeg indrømme. Tror ikke jeg er helt klar til at det er slut. Men han er jo trods alt en stor dreng snart 😱 hvor blev min baby af?

Monique ammede jeg “kun” i tre måneder. Jeg kunne simpelthen ikke mætte hende. Så med Marley havde jeg et stort ønske om at amme ham, hvilket jo så også er lykkedes indtil nu. 😊 på trods af flere omgange svamp og sår og revner på brystvorten. 😓 så er virkelig stolt af at jeg har ammet så længe.

Han er snart 10 måneder, så er lidt overrasket over at han allerede ikke gider ammes mere. Min svigermor indskød så lige: “det var sådan jeg fandt ud af at jeg var gravid med Caspers lillebror!” 😂 haha shit tænker man så! Men mon ikke Marley bare ikke gider, fordi “rigtig” mad er federe? 😅 Han er jo lidt et madøre. Så det håber vi er grunden! 😁 (det bilder jeg mig selv ind i hvert fald 😱)

Men selvom jeg ikke er helt klar til at dette kapitel skal slutte.. Så er jeg altså også en smule lettet. 🙄 Hvor bliver det fedt at have min krop for mig selv igen! Og så befriende ikke at skulle tænke over hvilket tøj man skal have på, fordi det skal være “amme-venligt”. Og jeg kan tage mig et glas rødvin eller to i morgen til jul 😜 og til nytår også, uden dårlig samvittighed 😄 Så lidt rart er det altså også 😊

Rigtig glædelig jul til alle jer derude bag skærmene 😊🎄 håber i får en fantastisk aften i morgen med alle jeres kære!

2 comments / Add your comment below

  1. Puhh kender det godt, jeg er lige stoppet mere eller mindre selv med min lille på 7mdr, men det er fordi han er faldet på sin vægtkurve flere gange og da han i forvejen er lille, så får han flaske i stedet for 🙂
    Glædelig jul til jer

    1. Ja det er noget følsomt noget, det amning der 😊 men så længe barnet trives, så er det jo det vigtigste ❤

Skriv et svar